Uddybende information
Simple Slippers af Hooked by Cille, er som navnet indikerer, dejligt simple at lave. Der er ingen syning i denne
opskrift, så du hækler toppen af hjemmeskoen direkte på sålerne ved at hækle ned i de kædemasker, du samler sålerne med. Opskriften egner sig godt til begyndere.
Du kan hækle hjemmeskoene på en hæklenål str. 4mm og 5mm. Af garn skal du bruge en kombination af bomuld og uld f.eks. DROPS Nepal sammen med DROPS Cotton Light.
Opskriften er designet sådan, da bomuld hjælper med at holde faconen, og uldgarnet vil holde fødderne varme. Hvis du ønsker at bruge andre kombinationer, kan du læse mere i garnvalgs-guiden i opskriften.