ANVENDELSESVILKÅR

Indhold 

  1. Handelsbetingelser – Fysiske varer
  2. Handelsbetingelser – Digitale ydelser
  3. Medlemsvilkår
  4. Fællesskabsregler

1. HANDELSBETINGELSER – Fysiske produkter 

Levering
Garn og garnpakker sendes direkte fra Lang Yarns’ lager i Schweiz med PostNord. Leveringstiden er typisk op til 5 hverdage fra bestilling. Du modtager trackinginformation på e-mail, når pakken er sendt.

Fragtpriser
Fragt til Danmark koster 49 kr. uanset ordrestørrelse. Har du et YARNBOOK Exclusive-medlemskab, er fragt gratis. Der opkræves ikke told eller ekstra gebyrer – disse er dækket af os.

Returnering og fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. For at benytte din fortrydelsesret skal du kontakte os på kontakt@yarnbook.com og returnere varen ubrugt og i original emballage.

Returnering skal ske til:
YARNBOOK ApS
Obstrupparken 65
8320 Mårslet, Danmark

Du betaler selv for returfragt, medmindre der er tale om en berettiget reklamation.

Reklamation
Du har 24 måneders reklamationsret på fysiske varer. Ved fejl eller mangler kontakt os hurtigst muligt med ordrenummer og evt. billede. Vi dækker returneringsomkostninger ved berettigede reklamationer.

Klageadgang
Hvis du vil klage, kontakt os først på kontakt@yarnbook.com. Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du kontakte:
Nævnenes Hus, Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
EU’s klageportal: ec.europa.eu/consumers/odr

 

2. HANDELSBETINGELSER – Digitale ydelser (medlemskab)

Betaling

Du betaler online med betalingskort. Kortoplysninger sendes krypteret (SSL) direkte til PBS. Vi gemmer ikke dine betalingsdata.

Ansvarsfraskrivelse og garanti

YARNBOOK er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at det købte medlemskab déaktiveres eller lider anden tab, når disse skyldes købers handling eller undladelse eller forhold, som ligger uden for YARNBOOKs kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke, lockout eller lign.

Fortrydelsesret

Der gives ingen fortrydelsesret på digitale varer og derfor accepterer du ved køb af digitale varer at dine 14 dages fortrydelsesret bortfalder. Du kan til hver en tid opsige din prøveperiode uden bekostninger, men denne er kun gældende ved tilmelding af abonnementet på månedlig basis. 

Ophavsret

Medlemskab hos YARNBOOK giver dig adgang til strikke- og hækleopskrifter, der kun må bruges til personligt og privat brug. Opskrifterne og deres billeder på YARNBOOK, samt YARNBOOKs logo og egne billeder er beskyttet af ophavsret og må ikke videresendes eller deles med andre. De må ikke bruges til nogen form for udgivelser, hverken digitalt eller på print. Kommercielt brug og udnyttelse af YARNBOOKs indhold er heller ikke tilladt. Brud på disse regler kan lede til straf i overensstemmelse med lovgivningen for ophavsretten. 

Til gengæld må du meget gerne dele resultatet af dine projekter med os på fx. Instagram eller Facebook med #yarnbook eller #yarnbookmakers. 

Forbehold for ændringer

YARNBOOK ApS forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for dette website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret, om der er sket ændringer.

3. MEDLEMSBETINGELSER
Accept af abonnementsbetingelser

Ved tegnelse af abonnement hos YARNBOOK accepterer du, at YARNBOOK må trække det aftalte beløb for den aftalte periode. Pengene bliver trukket fra den konto, du har oplyst. Ved tilmelding er der tale om en abonnementsaftale, der løber, indtil den opsiges. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement i YARNBOOK. Dit medlemskab vil herefter ophøre ved udgangen af den senest betalte periode. Som medlem accepterer du, at du abonnerer på, at få adgang til et bibliotek af digitale opskrifter, som kun kan benyttes digitalt og med internetforbindelse. Du accepterer ligeledes, at opskrifterne forbliver digitale, hvormed der ikke må tages billeder af eller skærmprint af opskrifterne.

Pris for medlemskab ved YARNBOOK

Månedlig: 49,- / 69,- DKK
Årligt: 479,- / 649,- DKK
Priser kan variere i kampagneperioder – se kvittering for detaljer.

Medlemsfordele i YARNBOOK

  • Som medlem af YARNBOOK får du fuld adgang til platformens opskrifter. Hver måned udkommer der nye opskrifter til medlemsklubben. Medlemmerne har kun adgang til opskrifterne, så længe de er medlemmer.
  • Alle medlemmer kan oprette sine egne opslagstavler, så det er nemt at holde styr på fremtidige ønsker til projekter.
  • Er du medlem af YARNBOOK, vil du altid, så længe der er internetforbindelse, have dine opskrifter lige ved hånden. Opskrifterne kan tilgås fra både telefon, tablet og desktop. 
  • Som medlem af YARNBOOK får du adgang til en yderst brugbar søgefunktion, hvor du nemt kan finde inspirerende projekter ud fra fx garnets løbelængde, pindstørrelse, strikkefasthed og meget mere.

Modtagelse af nyhedsbreve
Ved køb accepterer du at modtage nyhedsbreve. Du kan altid afmelde via link i mailen eller skrive til kontakt@yarnbook.com.

Oprettelse af medlemskab
Du kan oprette dig som medlem her https://www.yarnbook.dk/bliv-medlem/

Når betalingen er gennemført, er medlemskabet oprettet.

Medlemskabet
Medlemskabet er til personligt brug for personer, der er fyldt 18 år og må ikke deles med andre, hverken login eller fordele. Medlemskabet er knyttet til personen og kan derfor ikke videregives. Medlemskabet er for privatpersoner – ikke for virksomheder, institutioner, m.m. Ønsker du en unik erhvervsaftale er du mere end velkommen til at kontakte os på kontakt@yarnbook.com eller 21431389. 

Ansvars- og hæftelsesforhold
Kortindehaver binder sig fra det øjeblik, der er gennemført en bestilling på medlemskabet. Kortholder er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, med mindre abonnementet er opsagt i mellemtiden, jf. 7 og 8 nedenfor. Husk derfor at ændre dit kort på YARNBOOK i det tilfælde, at du får et nyt betalingskort. 

Opsigelse af medlemskab
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab i YARNBOOK. Opsigelsen foretages via din brugerprofil på YARNBOOK – Medlemskab. Efter opsigelse vil medlemskabet ophøre ved udgangen af igangværende betalingsperiode, og der vil derfor ikke blive opkrævet yderligere betalinger.

Fortrydelsesret / returnering
Det er muligt at fortryde køb af abonnement i 14 dage efter købet (lovkrav) fra betalingen er gennemført, såfremt medlemskabet ikke er taget i brug. Har du på nogen måde benyttet dig af dine medlemsfordele, fx åbnet en opskrift, købt et produkt blandt medlemstilbuddene eller lignende, bortfalder fortrydelsesretten (jf. dansk lovgivning). Fortryder du abonnementet indenfor 14 dage, mister du adgangen til fordelene som medlem af YARNBOOK med øjeblikkelig varsel. Vælger du i stedet at opsige dit abonnement, løber dine fordele abonnementsperioden ud. Hvis du ønsker at benytte dig af de 14 dages fortrydelsesret, skal du sende os en opsigelse til: kontakt@yarnbook.com.

Opkrævning af abonnementsbeløb
Løbende abonnementer bliver automatisk fornyet. Hvis beløbet ikke kan trækkes fra det oplyste kort (eksempelvis hvis kortet er spærret eller udløbet), sender vi en opkrævning på mail. Ønsker du ikke længere at være medlem, skal du aktivt afmelde dig, jf. punkt 6.

Kortudløb
Du kan selv opdatere dine kortoplysninger under ‘Min konto’ – ‘Betalingsmetoder’, hvis fx dit betalingskort snart udløber eller du har fået nyt betalingskort. Herved bibeholder du dit medlemskab og dermed også alle dine fordele. Vi har ikke adgang til dine kortoplysninger, da de opbevares og håndteres af Reepay.

Misbrug
Ved misbrug, som f.eks. systematisk kopiering, har YARNBOOK ret til at opsige dit medlemskab øjeblikkeligt.

4. FÆLLESSKABSREGLER

Da YARNBOOK opfordrer til et kreativt fællesskab, hvor medlemmerne kan dele og inspirere hinanden, samt kommentere på diverse opslag, forudsætter det at platformen fortsat skal være et sikkert sted. Hjælp os med at skabe dette fællesskab ved at vise respekt for alle, der er en del af YARNBOOKs univers.

Vi har oprettet fællesskabsreglerne, så YARNBOOKs medlemmer kan føle sig trygge på platformen og kan være med til skabe og beskytte fællesskabet. Som medlem af YARNBOOK acceptere du disse regler. Hvis reglerne ikke overholdes, kan det medføre øjeblikkelig bortvisning. 

Respekter andre medlemmer af YARNBOOK universet
Hos YARNBOOK ønsker vi at skabe et positivt fællesskab. For os er det vigtigt at alle føler sig trygge på platformen og har lyst til at interagere med hinanden. Det betyder, at vi værdsætter den gode tone, og at aktive funktioner som kommentarfelter ikke misbruges. Misbrug af kommentarfelter kan betyde posting af udtalelser om og opfordringer til vold, troværdige trusler, hadefulde kommentarer, indhold, der er målrettet mod privatpersoner, og som har til formål at nedgøre eller bringe skam over dem, personoplysninger, som har til formål at afpresse eller chikanere andre, samt gentagne uønskede beskeder. 

Overhold loven
YARNBOOK må ikke bruges til at støtte eller opfordre til terrorisme, organiseret kriminalitet eller hadegrupper. 

YARNBOOK kan dele dine personoplysninger samt øvrige oplysninger i forbindelse med en eventuel overtrædelse af enhver lovgivning med relevante parter og offentlige myndigheder fx anklagemyndigheden, politiet, kommuner og SKAT. Oplysninger vil kun blive delt med de relevante parter hvis YARNBOOK er i god tro om, at YARNBOOK er forpligtet til at udlevere disse data i henhold til lov i den pågældende jurisdiktion. Som medlem hos YARNBOOK samtykker du til, at du har forstået og accepteret, at dine data kan blive udleveret til disse myndigheder. Du kan læse mere om indsamling, behandling og opbevaring af dine personoplysninger i YARNBOOKs politik om beskyttelse af personoplysninger. 

Videresalg
Som medlem af YARNBOOK må du ikke bruge platformen til at sælge din egne varer eller videresælge andres. Endvidere, må du ikke videresælge eller give videre opskrifter hos YARNBOOK til en tredjepart gennem screenshots, kopiering, fotografering af skærm med eksterne enheder eller lign.

YARNBOOK er en del af:
YARNBOOK ApS,
Obstrupparken 65,
8320 Mårslet, Danmark
CVR: 4199 9691
Email: kontakt@yarnbook.com
Telefon: +45 21 43 13 89

 

5. SUPPLERENDE VILKÅR OG OPLYSNINGER

Databeskyttelse og cookies
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Læs vores privatlivspolitik for mere info om, hvilke data vi indsamler, og hvordan de bruges.

Vores website bruger cookies for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Du kan læse mere og tilpasse dine præferencer i vores cookiepolitik.

Uafhentede pakker og fejllevering
Hvis en pakke ikke afhentes, eller returneres til os pga. fejl i leveringsoplysninger, kan du blive opkrævet for ny forsendelse.

Produktbilleder og farvevariationer
Vi gør vores bedste for at gengive farverne korrekt på billeder, men der kan forekomme små farvevariationer afhængigt af skærmindstillinger og farvebatch fra producenten.

Kampagne- og rabatvilkår
Rabatkoder kan ikke kombineres med andre tilbud og gælder kun for køb via yarnbook.dk i kampagneperioden, medmindre andet er angivet. Rabatkoder kan ikke ombyttes til kontanter.

Aldersgrænse for køb
Du skal være fyldt 18 år for at oprette et medlemskab og foretage køb på yarnbook.dk.

Ansvarsbegrænsning for digitale tjenester
Vi tilstræber høj oppetid, men kan ikke garantere adgang til tjenesten i tilfælde af planlagt vedligeholdelse, tekniske problemer eller force majeure. YARNBOOK fraskriver sig ansvar for eventuelle tab i forbindelse med nedetid eller tekniske fejl.

Vilkårene er sidst opdateret 4. april 2025.